øvelser og skabeloner

Den sjove: Hvis vores ungdomsråd var et band 

Formål: Denne øvelse hjælper jer til at arbejde med jeres fælles identitet og retning på en sjov måde. Ved at forestille jer, at jeres ungdomsråd er et band, får I mulighed for at tænke ud af boksen og samtidig blive skarpere på, hvem I er, hvad I står for og hvilke mål I gerne vil arbejde hen imod. 

Tid: 30-40 minutter. 

Materialer: Udprintet bandplakat, guldramme og tuscher. 

I skal forestille jer, at jeres ungdomsråd er et band – hvordan ville det så se ud?  
 

• I små grupper skal I udfylde plakaten “hvis vores ungdomsråd var et band”, hvor I bl.a. skal svare på, hvad jeres bandnavn er, top tre hits (ting I vil opnå), jeres fanklub (målgruppe) og største scene på touren (målet) (20-25 min). 

• Præsentér på skift jeres bandplakater for hinanden og find frem til fælles temaer. Disse kan I bruge som udgangspunkt for jeres fælles formål og vision (10-15 min). 

Formål og vision skrives i guldrammen.  

Formål: At skabe mange forskellige idéer på kort tid og inspirere hinanden. Øvelsen hjælper med at tænke kreativt, se muligheder på nye måder og udvikle idéer i fællesskab. 

Tid: Ca. 25–30 min. 

Materialer: Udprintede bingoplader, tuscher eller kuglepenne, post-its, vægplads eller opslagstavle til idéerne. 

Step 1: Uddel bingoplader med forskellige kategorier som f.eks. en idé der foregår udendørs, en idé der samler unge og en idé der ikke koster penge.  

Step 2: Alle udfylder bingopladen ved at skrive en idé inden for hvert felt.  

Step 3: Når I har udfyldt felterne, går I rundt og deler jeres bedste idéer med hinanden. Den første person, der finder fire idéer, der ligner noget, de selv har skrevet i de samme felter, har bingo!  

Herefter deler alle deres 3-5 bedste ideer og hænger dem op på væggen.  

Formål: At vende problemer og udfordringer på hovedet for at finde nye og kreative løsninger. Metoden hjælper med at se tingene fra en anden vinkel og omsætte negative idéer til konkrete, positive forslag. 

Tid: Ca. 20–25 min. 

Materialer: Post-its, tuscher og vægplads eller tavle til at samle idéer. 

Step 1: Stil et positivt spørgsmål. Fx: Hvad kan vi gøre, der gør det federe at være ung i vores kommune? 

Step 2: Vend spørgsmålet om til et negativt. Fx: Hvad kan vi gøre, der gør det mere nederen at være ung i vores kommune? Stil gerne flere underspørgsmål, fx Hvordan ser der ud? Hvad laver de unge? Hvad har unge ikke indflydelse på?  

Step 3: Nu har I 5-10 minutter til at skyde løs med negative ideer for hinanden. Hæng dem op på væggen undervejs.  

Step 4: Brug nu 10 minutter til at tage de negative idéer en for en og vend det, I ikke vil have, til det, I faktisk ønsker – altså positive idéer.  

Formål: At generere et stort antal idéer på kort tid uden at vurdere dem undervejs. Øvelsen fremmer kreativitet, spontanitet og mulighed for vilde og utraditionelle forslag. 

Tid: Ca. 15–20 min. 

Materialer: Papir eller notesblok, tuscher eller kuglepenne, vægplads eller tavle til at hænge idéerne op. 

Step 1: I har 10 minutter til hver især at finde på 100 idéer til aktiviteter eller projekter, der kan føre jeres vision ud i livet. I kan lave underspørgsmål, som fx: Hvilke aktiviteter kan gøre vores by federe for unge? Hvordan engagerer vi flere unge? Hvilke projekter kan vi lave for at styrke fællesskabet blandt unge? 

Step 2: Stil uret og sæt i gang 

Step 3: I skal bare skrive løs uden at stoppe op og vurdere idéerne. Alt er tilladt – også vilde, skøre og urealistiske forslag. Jo mere flow, jo bedre! 

Step 4: Når de 10 minutter er gået, deler I hver især jeres 3-5 bedste idéer og hænger dem op på væggen.  

Formål: 
At udvikle og kvalificere idéer ved at bygge videre på hinandens forslag. Øvelsen fremmer kreativitet, samarbejde og uventede løsninger. 

Tid: Ca. 15–20 min. 

Materialer: Alle idéer fra idégenerering. 

Step 1: Læg alle jeres idéer ud på gulvet, og stil jer i en rundkreds omkring dem.  

Step 2: Tag en runde, hvor I skiftes til at tage en idé op og læse den højt. Lad de andre skyde løs med nye tilføjelser til idéen. Start altid sætningen med at sige “ja og…”, og den næste “ja og…”. Det må gerne gå lynhurtigt og være fjollet.  

Formål: 
At kvalificere og udvikle idéer gennem feedback og nye perspektiver fra andre.  

Tid: Ca. 20–35 min. 

Materialer: Alle idéer fra idégenerering og papir eller ark til at skrive idéerne på samt tuscher eller kuglepenne. 

Step 1: Ud fra de genererede idéer, udvælger alle deres yndlingsidé.  

Step 2: I får 5 minutter til hver især at uddybe idéen og skrive den på et ark.  

Step 3: Herefter bytter I idéer med hinanden og tilføjer nye perspektiver og inputs til hinandens idéer. Det kunne fx være: “Det kunne være federe, hvis…”, “Hvad hvis I gjorde det i samarbejde med…”, “Målgruppen kunne også være…”. 

Step 4: Gentag 3 gange inden idéen kommer tilbage til ejeren – nu med masser af inputs. 

Step 5: Præsenter jeres kvalificerede idéer for hinanden.  

Formål: 
At prioritere og udvælge de bedste idéer ud fra fælles kriterier. 

Tid: 
Ca. 15–20 min. 

Materialer: Vægplads eller tavle til at hænge idéerne op, tuscher og/eller prikklister (dot-stickers) og papir. 

Step 1: Hæng alle jeres kvalificerede idéer op på en væg. Opstil en række kriterier, som idéerne skal leve op til, og skriv dem op. Det kunne fx være: Idéen bidrager til vores vision, idéen bliver sjov at føre ud i livet, idéen kan mærkes i maven.  

Step 2: Gennemgå idéerne og snak om, i hvor høj grad de lever op til jeres kriterier.  

Step 3: Tag nu hver en tusch, og sæt en til tre prikker på de idéer, I mener lever bedst op til jeres kriterier.  

Step 4: Gå med den eller de idéer, der har fået flest prikker.  

Formål: At bruge jeres egne erfaringer fra nuværende og tidligere fællesskaber til sammen at udvikle ground rules, der kan styrke tryghed, trivsel og samarbejde i jeres fællesskab.  

Tid: 60 min 

Materialer: Store stykker papir, tuscher og guldramme. 

Step 1: Gode og dårlige erfaringer (20 min)

• Del jer op i grupper på 3-5 personer. 

• Tænk tilbage på gode og dårlige erfaringer fra tidligere eller nuværende fællesskaber og samarbejdssituationer. Hvad gjorde erfaringerne gode – eller dårlige? Var det fx på grund af en særlig stemning, måden folk var sammen på, specifikke aktiviteter eller rammer? Det skal være så detaljeret som muligt. 
• Grupperne præsenterer kort for hinanden. 

Step 2: Brainstorming (20 min) 

• Gå tilbage i grupperne og stil jer selv følgende spørgsmål: Hvordan kan vi sikre, at de gode erfaringer bliver gentaget i vores fællesskab? Hvilke handlinger eller rammer skal vi indføre for at forhindre de dårlige erfaringer?

• Kom frem til konkrete sætninger (ground rules), som kan fungere som vejledning for, hvordan I gerne vil være sammen. 

Step 3: Præsentation og fælles diskussion (20 min) 

• Hver gruppe præsenterer deres ground rules for de andre grupper, og sammen bliver I enige om, hvilke ground rules der skal gøre sig gældende for jeres fællesskab og samarbejde. 

Skriv jeres ground rules ind i guldrammen og hæng dem op, så I kan minde jer selv og hinanden om hvordan i gerne vil være sammen. 

Formål:  At åbne for en fælles snak om fællesskab og samarbejde – gennem tegning og kreativitet. 

Tid: ca. 30 min 

Materialer: Papir, tuscher, gamle magasiner, stort stykke papir/pap og guldramme. 

Step 1: Lav en fælles plakat over spørgsmålet: Hvad kendetegner et godt fællesskab i vores ungdomsråd? I kan tegne, skrive, klippe-klistre (20 min)

Step 2: Ud fra den færdige plakat formulerer I mindst 6 fælles spilleregler, der giver mening for jeres fællesskab. Dem skriver I i guldrammen og hænger op (10 min).  

Formål: At skabe et overblik over egne og andres styrker i ungdomsrådet og reflektere over, hvad I kan bidrage med, og hvor I gerne vil udvikle jer. I kan bruge markedspladsen i mange forskellige sammenhænge – fx når I får nye medlemmer, eller når I skal samles omkring et nyt projekt, både hele rådet eller i mindre grupper.  

Tid: Ca. 45 min. 

Materialer: Skriveredskaber og en markedsplads hver.  

Step 1: Udfyld hver især en markedsplads (10 min)

Step 2: Hver deltager præsenterer sin markedsplads, og de andre giver feedback ud fra 1) hvilke kompetencer tænker du er særligt brugbare, 2) hvilke styrker ser du, som personen ikke selv nævner og 3) hvordan kan du støtte personens udvikling?  

Step 3: Opsamling: Fælles refleksion over hvad øvelsen gav, og hvordan I kan bruge de udfyldte skabeloner fremover (15 min).  

Kilde: Øvelsen og skabelonen er udviklet med afsæt i KL’s øvelse til brug ved SPARK-forløb.  

Formål: For at få en fornemmelse af, hvor folk står henne – om de er pressede eller godt med – kan I tage temperaturen på ungerådet! I kan også bruge termometeret til at snakke om hvor I hver især er henne engagementsmæssigt – har nogle i rådet brug for at trække sig lidt i en periode (måske de har travlt i skole eller på arbejdet), mens andre har masser af tid og gåpåmod).  

Tid: Ca. 20 min. 

Materialer: post-its, papir/tavle og tuscher. 

• Tegn et termometer, som det, I ser nedenfor 
• Skriv jeres navn på en post-it og placer det på termometeret, og tag herefter  en runde hvor I hver især kan sætte ord på, hvad I har tænkt. 

Kilde: Øvelsen og skabelonen er udviklet med afsæt i øvelsen Temperaturen på teamet fra HACK DET! Projekthåndbogen til unge kulturskabere. 

Formål: At skabe indsigt i hinandens arbejds- og motivationsformer, så gruppen bedre kan forstå, støtte og samarbejde med hinanden. 

Tid: ca. 30 min. 

Materialer: Papir til at notere. 

Step 1: Brug hver især 5 min på at færdiggøre de nedenstående sætninger. 

Step 2: Tag en runde hvor alle fortæller, hvad de har noteret ved den første sætning, og fortsæt derefter med resten, til I er færdige med dem alle.  

• Når jeg bliver presset, så… 
• Jeg arbejder bedst, hvis… 
• Jeg bliver motiveret af at… 
• Det fedeste ved at være med for mig er… 
• Jeg har brug for, at vi… 
• Det hjælper mig, hvis du… 
• Jeg føler mig hørt, når… 

Formål: At synliggøre, hvad I hver især bidrager med, og give rum til at dele bekymringer, så der opstår en fælles forståelse og støtte i gruppen. 

Tid: 20-30 min. 

Materialer: Papir til at notere tanker ned. 

Step 1: Alle bruger fem minutter på at tænke over følgende: tre forventninger, to ting I vil bidrage med, og én ting I er nervøse for. 

Step 2: Herefter kan I enten gå sammen i grupper på to-og-to eller hver især dele jeres tanker med hele gruppen. 

Step 3: Parret eller gruppen diskuterer, hvor der er overlap eller forskelle, og hvordan de kan støtte hinanden. 

Formål: At rense luften og skabe plads til kritik og uenighed, så konflikter ikke vokser. Øvelsen er til råd, der vil sige ting højt og komme videre – fx efter en travl periode. 

Tid: 15-60 min. 

Materialer: Post-its. 

Step 1: Reflekter individuelt over ting, der ikke er afsluttet – irritationer eller ulmende konflikter. 

Step 2: Skriv hvert ‘kort’ på en post-it, begyndende med “Jeg oplevede, at…”. Undgå at rette det mod én person. Det er vigtigt, at I undgår at gøre konflikterne personlige. 

Step 3: Sæt jer sammen og læs ét kort ad gangen højt. Ingen kommentarer undervejs. 

Step 4: Når kortet er læst op, kan det krølles sammen og smides ud. 

Step 5: Hvis I har brug for at tale om nogle af kortene efterfølgende, kan I gøre det. 

Kilde: Øvelsen er udviklet med afsæt i øvelsen Fisken på disken fra HACK DET! Projekthåndbogen til unge kulturskabere. 

Når I søger fonde, skal I ofte udfylde faste formularer på fondens hjemmeside. Før I går i gang, kan Fundraising-canvas hjælpe jer med at skabe overblik over idé, målgruppe, aktiviteter og ressourcer – så det bliver lettere at skrive en skarp ansøgning. 

Fundraising-canvas der kan printes og udfyldes. 

Formål: Med denne øvelse får I en praktisk forståelse for, hvordan man laver et projektbudget, og hvordan forskellige udgiftsposter påvirker hinanden. 

Tid:  30 min. 

Materialer: Papir, tuscher 

Step 1: Lav budgetposter og hæng dem op 
Ud fra jeres projektidé udvælger I udgiftsposter til projektet – fx plakater, snacks, transport, t-shirts, teknik, lokalebooking, markedsføring. 
Skriv hver post + en cirka pris på et A4-ark, og hæng dem op som stationer rundt i et lokale eller udenfor. 

Step 2: Giv hver gruppe et “budget” – altså de penge I vil søge om til jeres projekt 

Step 3: Gå rundt og prioritér 
Grupperne går rundt og læser om de forskellige poster. Ved hver station beslutter de, om de vil købe posten eller ej, og hvor mange penge I vil bruge på posten. I skal holde sig inden for deres budget og prioritere, hvad der er vigtigst for deres idé. 

Step 4: Refleksion og fælles opsamling 
Efter gåturen præsenterer grupperne deres valg og fortæller kort, hvordan I har prioriteret. 

Step 5: Herefter lægger I i fællesskab et budget for projektet 

Måske har I allerede en idé om, hvilke forandringer I vil skabe, og hvilket budskab I vil formidle. Er I derimod helt på bar bund, kan I starte med at bruge vores øvelse Hvis vores kampagne var et band  til at finde retning og formål for kampagnen. 

Når I har en idé om et emne eller mærkesag, kan I bruge denne øvelse til at udvikle skarpe budskaber, tydelige mål og en klar rød tråd for kampagnen. 

Øvelse: Hvis vores kampagne var et band 

Formål: Denne øvelse hjælper jer med at udforske kampagnens identitet og retning på en kreativ og legende måde. Ved at forestille jer, at jeres kampagne er et band, kan I tænke ud af boksen og blive skarpere på, hvilke budskaber I vil kommunikere, hvad kampagnens identitet er, og hvilke mål I ønsker at nå. 

Tid: 30-40 minutter. 

Materialer: Udprintet bandplakat og tuscher. 

I skal forestille jer, at jeres kampagne er et band – hvordan ville det så se ud?  

Step 1: I små grupper skal I udfylde plakaten “hvis vores kampagne var et band”, hvor I bl.a. skal svare på: hvad jeres bandnavn er, top tre hits (top tre budskaber), jeres fanklub (målgruppe) og største scene på touren (mål).  

Step 2: Præsenter jeres bandplakater for hinanden.  

Step 3: Bliv enige om en bandplakat, der skal danne grundlaget for jeres kampagne – I kan eventuelt mixe forskellige plakater.  

Nu har I fundet frem til, hvilket budskab jeres kampagne skal have. Næste skridt er at få masser af idéer til aktiviteter, der kan få budskabet ud i verden og har kan øvelsen Idébyttebørsen hjælpe jer. Tænk stort, skævt og vildt – jo flere idéer, desto bedre. I kan finde mere inspiration og øvelser til at få gode idéer her (link til idégenerering).  

Øvelse: Idébyttebørsen 

Formål: Denne øvelse hjælper jer med at generere mange forskellige idéer til kampagneaktiviteter på kort tid. Ved at bytte og videreudvikle idéer med hinanden får I nye perspektiver, kreative vinkler og kvalificerede inputs, som gør ideerne endnu bedre! 

Tid: 30-40 minutter. 

Materialer: Post-its, A4-ark, tuscher/kuglepenne. 

Step 1: Start med, at alle deltagere får 5 minutter til at skrive 5-10 idéer til kampagneaktiviteter ned på post-its – ideerne må gerne være vilde eller skøre!  

Step 2: Ud fra de genererede idéer, udvælger alle deres yndlingsidé.  

Step 3: I får 5 minutter til hver især at uddybe ideen og skrive den på et ark.  

Step 4: Herefter bytter I idéer med hinanden og tilføjer nye perspektiver og inputs til hinandens idéer. Det kunne for eksempel være: “Det kunne være federe, hvis…”, “Hvad hvis I gjorde det i samarbejde med…”, “Målgruppen kunne også være…”. 

Step 5: Gentag 3 gange inden ideen kommer tilbage til ejeren – nu med masser af inputs. 

Step 6: Præsenter jeres kvalificerede idéer for hinanden, og udvælg hvilke aktiviteter, der skal være en del af jeres kampagne.

I har nu en sag og stærke idéer til aktiviteter. Nu handler det om at få dem til at ske! Med en klar plan og tydelig rollefordeling omsætter I visionerne til handling og sikrer, at kampagnen rykker ud af idéfasen og ind i virkeligheden. 

Øvelse: Kickstart Kampagnen 

Formål: Denne øvelse hjælper jer med at omsætte idéer til en konkret plan. Ved at udfylde kampagneskabelonen og lægge aktiviteterne ind på en tidslinje får I overblik over mål, roller og samarbejdspartnere – og sikrer, at jeres kampagne bevæger sig fra idé til handling. 

Tid: 45–60 minutter. 

Materialer: Udprintet skabelon: Lav en kampagne, post-its, tuscher/kuglepenne, tape eller væg/whiteboard til at hænge tidslinjen op. 

Step 1: Udfyld første side: Planlæg jeres kampagne med felterne overordnet kampagnebeskrivelse, aktiviteter, målgruppe, ønsket forandring, hvem gør hvad og samarbejdspartnere.  

Step 2: Find tidslinjen frem, og marker dagens dato i starten og kampagnens slutdato ved pilen. Skriv alle opgaver og aktiviteter på post-its, og placer dem på tidslinjen på det tidspunkt, hvor opgaven skal udføres – fx 7. marts eller midt oktober. Til sidst står I med et klart overblik over hele kampagneforløbet – fra start til slut. 
 

Formål: At gå på opdagelse i, hvor ansvaret for forskellige områder ligger i kommunen. 

Tid: 20-30 min. 
Materialer: Skabelon “Kommunens organisationsdiagram”/papir og tuscher. 

1. Find skabelonen “kommunens organisationsdiagram” frem.  

2. Lav en hurtig brainstorm: Hvilke forvaltninger/udvalg findes i vores kommune? Undersøg herefter, hvordan jeres kommune er bygget op (evt. på kommunens hjemmeside) 

3. Tegn jeres kommunes organisationsdiagram på kortet, 

4. Lav derefter en runde med cases (I finder selv på eksempler, fx: “Vi vil have en festival”, “Busserne kører for sjældent”, “Vi vil have gratis psykologhjælp til unge”). 

5. Diskutér: Hvem i kommunen ville vi kontakte først – hvor er guldet gemt? Marker det på jeres kort. 

Opsamling: 

• Hvilke områder/forvaltninger/udvalg er lettest at finde rundt i? 
• Hvor er vi i tvivl? (skriv dem ned som ting, rådet skal undersøge). 

Formål: At finde ud af, hvornår på året det giver mening at søge indflydelse. 

Tid: 20-30 min. 
 
Materialer: Skabelon “Kommunens Årshjul” og tuscher. 

1. Find skabelonen “Kommunens Årshjul” frem. 

2. Undersøg i fællesskab hvornår jeres kommune tager vigtige beslutninger. (Budgetforhandlinger, høringer, kommunalvalg, events osv.). 

3. Skriv dem på post-its, og placer dem i de rigtige måneder. 

4. Tal om: Hvornår kunne vi som ungdomsråd komme på banen? Skriv idéer ind i hjulet. 

Opsamling: 

• Hvilke tidspunkter er vigtigst for os at kende til? 
• Er der noget, vi skal sætte i kalenderen allerede nu? 

Formål: At skabe overblik over de vigtigste mennesker, I kan kontakte i kommunen. Det kan både være nogen, I søger indflydelse hos, eller nogen, I kan spørge til råds. 

Tid: 15-20 min 
Materialer: Skabelon “Ungdomsrådets Kommunale Matroser”. 

1. Find skabelonen “Ungdomsrådets Kommunale Matroser” frem. 

2. Vælg et tema, fx klima, trivsel eller kultur. 

3. Lav en brainstorm over: Hvem har magten her? (Byrådsmedlemmer, forvaltninger, lokale samarbejdspartnere). 

4. Skriv dem ind i skabelonen under en matros. 

5. Marker med en stjerne dem, I allerede har kontakt til. Marker med et hjerte tre nye, I gerne vil have kontakt til. 

6. Lav en miniplan: Hvem i rådet tager kontakt, og hvordan? 

Opsamling: 

• Hvem er vores “venner i kommunen”? 

• Hvem vil vi gerne opbygge bedre relationer til 

Tid: 20 min 

Når I skal rekruttere, er det vigtigt, at I har en fælles fortælling. Vis, hvem I er, hvad I brænder for – og hvorfor det er fedt at være med. En fælles fortælling hjælper nye medlemmer med at spejle sig i jeres værdier og se sig selv som en del af fællesskabet. 

• Find skabelonen “En fælles fortælling” frem, og brug 10 minutter hver på at reflektere over spørgsmålene. Skriv jeres svar på post-its. 

• Gennemgå jeres svar sammen, og find mønstre eller temaer, som alle kan nikke genkendende til. 

Brug de fælles temaer til at udfylde de tre felter på plakaten – og voila, så har I jeres fælles fortælling! 

Tid: 20 min 

Nu har I jeres fælles fortælling – næste skridt er at sætte et klart mål for rekrutteringen og finde på en masse gode idéer til aktiviteter, der kan få det til at ske. 

• Find plakaten “Målsætning og idébrainstorm” frem. Øverst skriver I jeres mål for rekrutteringen – er det f.eks. et bestemt antal nye medlemmer eller nogle bestemte nye målgrupper, I vil nå?  

• Brug 5 minutter på hver især at skrive 5–10 idéer til rekrutteringsaktiviteter på post-its. 

• Hver deltager vælger tre idéer, der gennemgås og kommer op på plakaten. 

I fællesskab vælger I tre aktiviteter, som skal udgøre jeres rekrutteringsindsats. 

Tid: 30 min 

For hver af de tre udvalgte aktiviteter udfylder I en aktivitetsplan.  

• Find tre af plakaten “Aktivitetsplan” frem med felterne: aktivitet, steps, målgruppe, roller og eksterne samarbejdspartnere.  

• Udfyld plakaten for hver aktivitet.

Tid: 15 min 

Nu har I styr på aktiviteterne, hvad der skal til, og hvem der har ansvaret. Næste skridt er at sætte det hele ind på tidslinjen, så I får et klart overblik over, hvornår tingene skal ske, og i hvilken rækkefølge. 

• Find “tidslinjen” frem, og marker dagens dato i starten og rekrutteringsforløbets slutdato ved pilen. Skriv alle opgaver og aktiviteter på post-its, og placer dem på tidslinjen der, hvor de hører til, fx 7. marts eller midt oktober. Til sidst står I med et klart overblik over hele rekrutteringsforløbet – fra start til slut.