Ringkøbing-Skjern Ungdomsråd afholdte en demokrati-dag for alle kommunens 7.-9. klasser og gymnasieelever
Hvis I vil gøre en forskel for unge i jeres kommune, er det en kæmpe fordel at vide, hvordan kommunen fungerer: hvem bestemmer hvad, hvornår bliver beslutninger taget – og hvordan kommer man til orde? Kommuner kan virke store og uoverskuelige, men jo bedre I kender systemet, jo lettere kan I få indflydelse. Derfor har vi samlet viden, værktøjer og øvelser, der kan hjælpe jer godt i gang med at finde rundt – og finde ind til det, der er relevant for jer.
Hør ungerådsmedlemmer fortælle om, hvordan de får indflydelse i kommunen
Kommunens opbygning
Kommunen styres af en kommunalbestyrelse (eller byråd), som vælges af borgerne hvert fjerde år. Byrådet er opdelt i politiske udvalg, der hver især har ansvar for en specifik forvaltning – altså den administration, der står for at udføre kommunens opgaver på de forskellige områder f.eks. børne-og ungdomsforvaltningen og kultur-og fritidsforvaltningen.
Kommuner kan være organiseret på forskellige måder, så det er altid en god idé at finde jeres kommunes specifikke organisering – fx ved at tjekke deres hjemmeside eller bede en kontaktperson i kommunen om et organisationsdiagram.

Hvad laver kommunen?
Kommunens ansvar spænder over en bred vifte af områder, der alle har til formål at sikre velfærd, trivsel og udvikling inden for kommunen. Det indbefatter opgaver som grundskoler, offentlig infrastruktur, kultur, miljø og meget mere. Kommunen har altså ansvar for mange vigtige områder i din hverdag – fx skole, fritidstilbud, offentlig transport, kultur og sociale tilbud. Som ungdomsråd kan I altså få indflydelse på mange vigtige områder ved at blande jer i kommunalpolitik.
Hvilke emner kan man få indflydelse på som ungdomsråd?
Al politik er også ungdomspolitik, så lad jer ikke begrænse af bestemte emner! Som ungdomsråd har I potentialet til at få indflydelse på en bred vifte af emner i jeres kommune, der enten direkte vedrører unge i dag eller unges fremtid. Dog er der ofte nogle områder, hvor det har vist sig at være nemmere for ungdomsråd at få indflydelse. Mange ungdomsråd søger derfor indflydelse inden for Unge og uddannelse, Kultur og fritid, Klima og miljø og Politisk deltagelse og demokrati.
Læs om andre ungeråds erfaringer med kommunal politik og om at få indflydelse i kommunen i udgivelsen: SÅDAN FÅR DU INDFLYDELSE I KOMMUNEN.
Forskellige veje til indflydelse
Hør Sofus fortælle om, hvordan man får fat på folk i kommunen
Der er mange forskellige veje til indflydelse som ungdomsråd. Nogle er mere politiske, og andre er mere aktivistiske, men de har alle sammen dét til fælles, at de handler om at få jeres budskaber delt.
Påvirk kommunens planer, politikker og strategier
Som ungdomsråd kan I få indflydelse ved at præge de planer og politikker, kommunen allerede arbejder på – f.eks. ungepolitikker, klimaplaner eller strategier for fritidsliv. De besluttes sjældent i et lukket rum, og jeres viden som unge er et vigtigt input. Grib chancen for at blive inddraget – og spil jeres erfaringer på banen!
Sid med i udvalg, dialogfora eller arbejdsgrupper
Kommuner samarbejder løbende med råd, nævn og foreninger – men ofte uden stor opmærksomhed. Som ungdomsråd kan I med fordel opsøge samarbejde med f.eks. lokalråd og udvalg. Det giver adgang til viden, styrker jeres forslag og øger chancen for, at politikerne lytter. I er nemlig selv en vigtig del af det kommunale samarbejde!
Invitér politikere til jeres egne events og debatter
Når I inviterer politikere til debatter, arrangementer eller ungeevents, skaber I en direkte dialog om de emner, der betyder mest for unge, og giver politikerne mulighed for at høre jeres perspektiver på første hånd
Mød op til byrådsmøder
Eller stil spørgsmål under “Åben mikrofon”, hvis jeres kommune har det.
Skriv et høringssvar
Når byrådet behandler en politisk sag, kan de sende den i høring for at få input fra borgere og organisationer. Det betyder, at I som ungdomsråd har mulighed for at indsende et høringssvar, hvor I giver jeres holdning og forslag til kende – så det er en konkret måde at påvirke lokalpolitik og gøre jeres stemme gældende. Skab synlighed ved at sende høringssvaret direkte til byrådet og dele de vigtigste pointer i et læserbrev.
Sådan skriver I et godt høringssvar:
- Vid, hvad I vil sige: Afklar jeres kernebudskaber, før I skriver. Det gør det lettere at være kort og præcis.
- Skab en klar struktur: Start med en kort indledning med jeres overordnede synspunkter. Giv derefter konkrete bemærkninger til de dele af forslaget, I har input til – og husk at angive, hvad I refererer til, hvis der er flere beslutningselementer.
- Skriv kort og præcist: Formulér jer tydeligt, letforståeligt og så kort som muligt, så pointerne ikke drukner i lange sætninger eller indforstået sprog. Skriv, så alle – også uden for ungdomsrådet – kan forstå jer.
- Opsøg viden: Sæt jer ind i sagen, så I kan underbygge jeres argumenter, vise konsekvenser og komme med konkrete anbefalinger.
- Samarbejd med andre: Tal med foreninger eller organisationer, der ved mere om emnet. Flere stemmer giver større lydhørhed – måske kan I lave et fælles høringssvar.
I kan få inspiration til hvordan I kan opbygge jeres høringssvar her
Søg om foretræde
Et foretræde er en kort præsentation foran politikerne, hvor I får 10–15 minutter til at fremlægge jeres synspunkter om en sag. Det sker typisk som opfølgning på en politisk anmodning og giver politikerne mulighed for at stille spørgsmål, før de beslutter, om de vil gå videre med sagen.
Skriv et debatindlæg
Et debatindlæg er en god måde at sætte en sag på dagsordenen og skabe opmærksomhed om det, der betyder noget for unge. Ved at dele jeres holdninger, erfaringer og forslag i lokale medier kan I nå både politikere, embedsfolk og andre borgere. Et debatindlæg kan være med til at starte en offentlig samtale, skabe opbakning til jeres sag og lægge pres på beslutningstagere. Det er samtidig en mulighed for at vise, at ungdomsrådet er en aktiv stemme i lokaldemokratiet.
Her finder I inspiration til, hvordan I kan opbygge jeres debatindlæg: How to – debatindlæg.
Grib telefonen eller skriv en mail
Politikere og embedsfolk er ofte tættere på, end man tror. Mange vil faktisk gerne høre, hvad unge tænker, oplever og ønsker at forandre i kommunen. Derfor kan et af de mest effektive skridt være det mest simple: Ring, skriv en mail eller bed om et møde. Fortæl kort, hvem I er, hvad sagen handler om, og hvorfor I gerne vil tale med dem. Vent ikke på, at nogen inviterer jer ind – tag selv det første skridt. Det er ofte sådan, indflydelse begynder
Pitch og baggrundsnotat
Når I skal præsentere jeres sag for beslutningstagere, er det altid en god idé at have et pitch klar. Et pitch er en kort, målrettet kommunikation, der efterlader modtageren med en klar forståelse af, hvad der præsenteres, hvorfor det er relevant, og hvad næste skridt er. Her finder I en skabelon, der kan hjælpe jer med at lave et pitch: How to: pitch.
Når I er til møder med beslutningstagere, kan det være en god idé at medbringe et baggrundsnotat. Et baggrundsnotat er et kort og overskueligt dokument, der giver politikerne den nødvendige viden om en sag før et møde. Det beskriver sagen, baggrunden og de vigtigste pointer, så alle har et fælles udgangspunkt for dialogen og kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Her finder I en skabelon, der kan hjælpe jer med at lave et baggrundsnotat: How to: baggrundsnotat.
Hvem kontakter man – og hvordan?
Når I vil påvirke noget i kommunen, kan I vælge at kontakte enten en relevant forvaltning eller et politisk udvalg alt efter hvilke beslutninger i ønsker at påvirke. Hvis I er i tvivl om, hvem I skal skrive til, kan I altid kontakte forvaltningens administration, som vil guide jer videre. Hvis I vil have fat i en byrådspolitikker, er den nemmeste måde at sende en mail. Det er langt simplere end man skulle tro, men det er selvfølgelig altid godt at have en plan og et overblik over hvem man kan kontakte, inden man går i gang.
Få jeres stemme med i rette tid – kend din kommunes årshjul
Hvis I vil have indflydelse, handler det ikke kun om, hvad I gør – men hvornår I gør det. Kommunens årshjul viser, hvornår politikerne tager beslutninger om fx budgetter, puljer og planer. Kender I de vigtige tidspunkter, kan I placere jeres idéer og kampagner dér, hvor de faktisk kan gøre en forskel.
Lidt mere om årshjul for det kommunale budget
- Det kommunale budget bestemmer, hvordan pengene i kommunen bruges: til skoler, fritid, miljø, sociale tilbud og meget mere.
- Kommunen følger et årshjul med faste tidspunkter for at lave budgetforslag, høre borgernes mening og vedtage det endelige budget.
- Når I kender årshjulet, ved I præcis, hvornår I skal give jeres input, fx ved at sende høringssvar eller deltage i møder.
- Det øger jeres mulighed for at påvirke, hvordan kommunen prioriterer ressourcer til unge og jeres lokalsamfund.
Kort sagt: Ved at sætte jer ind i årshjulet kan I bedre planlægge jeres indsats og sikre, at jeres stemme bliver hørt i budgetprocessen.
De fleste kommuners budget vedtages hvert år i efteråret, hvor budgetlægning for næste års budget allerede starter i foråret. Derfor er det vigtigt at være ude i god tid, hvis i vil have indvirkning på kommunens budget. Et typisk årshjul vil se sådan ud:

Øvelse: Den kommunale skattejagt
I den kommunale skattejagt finder I frem til, hvordan I som ungdomsråd kan navigere i jeres kommune og komme tættere på at få den indflydelse, I ønsker. I kommer igennem tre steps, nemlig kommunens opbygning, kommunens årshjul og kommunale nøglepersoner.
Til alle øvelser har vi lavet skabeloner, som I kan udfylde eller tegne på undervejs. Dem finder I her – men I kan også sagtens tegne i hånden.
Step 1: Kommunens skattekort
Formål: At gå på opdagelse i, hvor ansvaret for forskellige områder ligger i kommunen.
Tid: 20-30 min.
Materialer: Skabelon “Kommunens organisationsdiagram”/papir og tuscher.
- Find skabelonen “kommunens organisationsdiagram” frem.
- Lav en hurtig brainstorm: Hvilke forvaltninger/udvalg findes i vores kommune? Undersøg herefter, hvordan jeres kommune er bygget op (evt. på kommunens hjemmeside)
- Tegn jeres kommunes organisationsdiagram på kortet,
- Lav derefter en runde med cases (I finder selv på eksempler, fx: “Vi vil have en festival”, “Busserne kører for sjældent”, “Vi vil have gratis psykologhjælp til unge”).
- Diskutér: Hvem i kommunen ville vi kontakte først – hvor er guldet gemt? Marker det på jeres kort.
Opsamling:
- Hvilke områder/forvaltninger/udvalg er lettest at finde rundt i?
- Hvor er vi i tvivl? (skriv dem ned som ting, rådet skal undersøge).
Step 2: Kend årshjulet
Formål: At finde ud af, hvornår på året det giver mening at søge indflydelse.
Tid: 20-30 min.
Materialer: Skabelon “Kommunens Årshjul” og tuscher.
- Find skabelonen “Kommunens Årshjul” frem.
- Undersøg i fællesskab hvornår jeres kommune tager vigtige beslutninger. (Budgetforhandlinger, høringer, kommunalvalg, events osv.).
- Skriv dem på post-its, og placer dem i de rigtige måneder.
- Tal om: Hvornår kunne vi som ungdomsråd komme på banen? Skriv idéer ind i hjulet.
Opsamling:
- Hvilke tidspunkter er vigtigst for os at kende til?
- Er der noget, vi skal sætte i kalenderen allerede nu?
Step 3: Kortlæg ungdomsrådets kommunale matroser (jeres nøglepersoner)
Formål: At skabe overblik over de vigtigste mennesker, I kan kontakte i kommunen. Det kan både være nogen, I søger indflydelse hos, eller nogen, I kan spørge til råds.
Tid: 15-20 min
Materialer: Skabelon “Ungdomsrådets Kommunale Matroser”.
- Find skabelonen “Ungdomsrådets Kommunale Matroser” frem.
- Vælg et tema, fx klima, trivsel eller kultur.
- Lav en brainstorm over: Hvem har magten her? (Byrådsmedlemmer, forvaltninger, lokale samarbejdspartnere).
- Skriv dem ind i skabelonen under en matros.
- Marker med en stjerne dem, I allerede har kontakt til. Marker med et hjerte tre nye, I gerne vil have kontakt til.
- Lav en miniplan: Hvem i rådet tager kontakt, og hvordan?
Opsamling:
- Hvem er vores “venner i kommunen”?
- Hvem vil vi gerne opbygge bedre relationer til
Næste skridt…
I har nu arbejdet med at forstå jeres kommune og fået indsigt i, hvordan beslutninger træffes, og hvor der er mulighed for at få indflydelse. Nu kan I bliver skarpere på jeres mærkesager på siden Find jeres mærkesag eller lave en plan for, hvordan I vil søge indflydelse på siden Lav en plan.
Dernæst er det vigtigt at være opmærksom på, hvornår jeres inddragelse faktisk giver reel indflydelse – og hvornår den mest bliver symbolsk. Bliv klogere på, hvordan I kan spotte og undgå pseudoinddragelse på siden Undgå pseudoinddragelse.

Ungerådstræf i Finland 2026.
